Welcome » Deres børn, fortæller historier fra barndommen.
Skrevet den 05 - 02- 2009.
Kagerupgård er den som alle vi børn, regner mest som vores barndomshjem, vi har alle været derovrer mere end en gang, efter at vi er flyttet fra Sjælland af.
For tre år siden lejede vi en minibus, og så kørte vi derover en søndag, alle sammen med koner og mænd, vi havde en hyggelig dag, hvor vi kørte rundt i det område som vi havde boet og arbejdet i, samt de skoler som vi havde gået på. Men "Kagerupgård" var det store trækplaster og vi blev modtaget med åbne arme af de nuværende ejere, de var nogle herlige mennesker, det må på en måde være mærkeligt at så mange kommer som man slet ikke kender, men det gik fint.
Peder Pedersen Fortæller. Barn nr.11.
Det første som jeg kan huske er da vi skulle flytte fra det røde "HUS" og op på Kagerupgård.
Edith ville ikke derop, hun nægtede at gå så jeg måtte trække hende derop i en lille trækvogn som vi havde, samme trækvogn kørte jeg engang Eva rundt omme i haven på Kagerupgård, jeg kørte nok for stærkt, for den væltede og Eva faldt ud af den og fik en skulder af led.
Jeg kan også huske at jeg som ca. 5 år gammel skulle hjælpe far med at sprede kunstgødning, som jo den gang foregik ved håndkraft, jeg havde en lille spand som jeg brugte, far havde en læredspose som var lavet der til.
Jeg kan også huske at vi var oppe og plukke kirsebær, i et træ som stod inde i hækken, jeg snublede og faldt ned i hækken og landede så uheldigt at jeg fik en gren fra hækken op under den ene knæskal, så jeg måtte løfte benet for at komme fri, det blødte meget voldsomt og dette løb ned i min sko, naboens søn kunne ikke tåle synet af blod så han begyndte at græde, købmandens kone troede at det var ham som var kommet til skade så hun trøstede ham. Jeg skyndte mig ind i køkkenet til min mor, som fik stoppet blødningen, samt fik købmanden til at ringe til lægen, som kom og jeg blev så kørt med ambulance ind til Holbæk sygehus.
Der var også engang, hvor jeg havde fået en gammel cykel, som bror Poul havde lavet, denne cykel redede mig fra at få et stift ben, da der ikke var friløb på den og jeg kørte for stærkt ned af bakken ved gården, jeg prøvede at bremse, med det resultat at mit stive ben blev bøjet og jeg blev kastet af cyklen.
Der var også en evig kamp, imellem børnene fra Kagerup og så dem fra Knabstrup af, der blev udkæmpet mange kampe i skovene, med bue og pil samt sværd. Dem fra Kagerup af vandt for det meste, da vi var mere robuste end som dem fra Knabstrup af, vi var jo børn som der var vant til at tage en tørn med i hverdagen, på gårdene når vi kom hjem fra skole af.
Kommer senere.
Kommer senere.
|
